Salmer og Melodier.

l 2021 tog jeg fat på et projekt, jeg længe har haft lyst til - men som jeg har udskudt igen og igen, på grund af travlhed med andre projekter. Coronaen har i midlertid givet mig lidt mere frihed og tid til fordybelse af nogle musikalske grene - her i blandt salmekomposition. Målet er enkelt - at skrive nye salmemelodier, i et moderne tonesprog - der henvender sig bredt og sangbart uanset alder og musikalskniveau. Melodierne bevæger sig i et spændingsfelt mellem jazz, pop og klassisk fællessang  - og kan anvendes både som en del af Gudstjenesten, men også bruges til sangarrangementer eller til kor. (Det er planen at der løbende vil komme kor-arrangementer af salmerne også). De salmer jeg skriver, vil jeg gerne, at de bliver brugt - derfor ligger de her på min hjemmeside frit tilgængelige til udprint. 




Salmer (et samarbejde med Ole Bering)

Nogle samarbejder opstår tilfældigt - og det samme gjorde dette, der fik mig til at sætte gang i projekt "Salmekomposition". I en facebookgruppe for moderne salmer, havde forfatteren Ole Bering, fra Aarhus, lagt en salmetekst op og efterlyste en egnet melodi. Det blev startskuddet til et godt samarbejde med sangbarheden og den gode tekst i centrum. 

Planen er at samarbejdet skal udgives i et samlet salme-kompendium senere på året.

Salmer af Ole Bering og Lasse Meyer Sørensen kan hentes og printes her:

Der vil løbende komme flere salmer, ligesom der vil komme indspilninger herind også.